Støt vores sponsorer - de støtter os

                           
 

Vi i OURE Gudme Idrætsforening er meget heldige. Vi har en instruktør, Anny Fischer, der har ledet gymnastik i 60 år!

Det er ikke mange, der er så heldige at have instruktør med så mange år på bagen, men det har vi, og vi er meget stolte af det!

Anny har, i foreningen, haft mange gymnaster igennem årerne. Da hun også har været med til 12 landsstævner, tør vi slet ikke sætte antal på, hvor mange hun har instrueret.

Det er først til november, det er den rigtige dag, husker Anny, for da kom Karl Bent og hende hjem fra Norge.

Hendes nuværende hold har talt ca. 100 gymnaster på et tidspunkt, i denne sæson er der ca. 60 gymnaster - blandet herre og damer.

 

Det er en fornøjelse at komme op i Gudmehallerne tirsdag formiddag, når seniorgymnasterne ankommer. Der er en snakken om dette og hint, men når klokken slår 9.30 klapper Anny i hænderne og siger ”nu skal vi i gang”, så er der ro, smiler og den dejligste musik kommer ud af højtalerne. Der er gymnastik i en time og derefter en pause med kaffe og håndmadder. Karl Bent fortæller en historie ” fra den virkelige verden”, så synges der fra højskolesangbogen og derefter gymnastik eller en sangleg.

Sæsonen afsluttes med opvisning på Vejstrup Efterskole og i maj er der en bustur til Rømø!